Tilbage til Alle begivenheder

OPERAWORKSHOP MED KROP OG SJÆL

  • HERNING BIBLIOTEK, 1. SAL (kort)

Det er gratis at deltage, men tilmeldning er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Få din billet fra d. 1. august.

 

Biblioteket og KulturCentralen inviterer hele familien til en times leg med operaens følelser og fysik. Både børn og voksne deltager aktivt, når vi eksperimenterer med stemme, krop, kostumer og andre af operaens udtryk. 

Vi synger og spiller musik af operaens store mestre, men på måder, hvor selv den mest utrænede kan være med. Måske endda som det allerførste møde med operaens verden. 

De to sangere, der leder workshoppen, Mariann Mikkelsen og Birgitte Holt Nielsen, tilhører hver sin generation, men har begge stor erfaring både med at spille og skabe opera for og med børn. 

Aldersgruppe: Børn i alderen 5-10 år samt deres voksne
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og der er et begrænset antal pladser.  

Træk din billet fra 1. august her: https://www.herningbib.dk/arrangementer  

 

MEDVIRKENDE : Mariann Mikkelsen og Birgitte Holt Nielsen

 
 

MEDVIRKENDE :

MARIANN MIKKELSEN

Mariann Mikkelsen er uddannet klassisk sopran fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2019. Hun har spillet roller i operaer og musicals ved bl.a. Operaen i Midten, Aarhus Teater, MCH Herning Kongrescenter, Figaros og Den Jyske Opera. Hun har været solist med flere af symfoniorkestrene rundt omkring i landet - bl.a. Randers Kammerorkester og Fredericia Byorkester samt Aarhus-, Aalborg-, Odense- Sønderjyllands- og Vejle Symfoniorkester. Udover at synge spiller Mariann tværfløjte, klaver og keltisk harpe. Mariann er født og opvokset i Tjørring, har gennem mange år modtaget undervisning på Herning Musikskole, og er student fra Herning Gymnasium.  

BIRGITTE HOLT NIELSEN

Birgitte er leder af KulturCentralen, hun er sanger, tekstforfatter og producent.

Birgitte er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1989 med klassisk sang. Samtidig dannede hun operagruppen Æventyr Operaen, som specialiserede sig i at producere og spille operaforestillinger for børn.

I perioden 2001-2020 var hun ansat som producent og sanger ved Den Jyske Opera, med børn og unge som hovedområde. Har skrevet libretto til adskillige operaer for børn. Initiativtager og leder af GrowOP! Danmarks første operafestival for børn og unge, som blev tildelt P2 prisen som Årets Nyskabelse 2017.

 
Forrige
Forrige
26. august

MORGENSANG

Næste
Næste
26. august

SANGERLIV