


Om
Herning
Opera
Festival
Operakomite
Bag arrangementet står en lokal, privat operakomite, der består af:
-
Mads Bille, Kunstnerisk chef, Den Jyske Sangskole (formand for operakomiteen)
-
Freja Friberg Lyme, Operachef, Operaen i Midten
-
Kurt H. Jørgensen, kulturjournalist og historiker
-
Kurt Poulsen, Direktør, KPC
-
Søren Juul Baunsgaard, Kulturchef, Herning kommune
En operafest for alle aldre og ører
Herning Opera Festival er en operafest for alle aldre, alle typer, alle slags ører, alle musikelskere – både operakendere og operanovicer.
Vores mål er at præsentere opera, som publikum aldrig har oplevet det før. Vi tager med andre ord operaen ud af koncertsalene og lader den lyde og genlyde nye steder og på nye måder vest for den jyske højderyg.
Sangere fra nær og fjern
Mange af landets store operasangere rejser hertil for at synge på operafestivalen – og for flere af dem er det endda en hjemrejse. For Herning har i mange år været et meget vigtigt omdrejningspunkt for udvikling af sang i Danmark, og flere af festivalens sangere er født og opvokset i Herningområdet.
Fælles for alle de deltagende kunstnerne er, at de er fabelagtige sangere, og at de alle med glæde har takket ja til at synge på Herning Opera Festival.
Bred og folkelig festival
Med Herning Opera Festival skal operaen opleves der, hvor folk normalt kommer i andre sammenhænge og med andre ærinder. På den måde er det vores mål at få operaen til at nå ud til nye generationer, nye ører og nye grupper.
Festivalen præsenterer derfor en række meget forskellige og også anderledes begivenheder, der skal få folk til at opleve denne klassiske kunstart, som ikke er særlig udbredt vest for den jyske højderyg.
Projektledelse
Projektledelsen bag Herning Opera Festival varetages af:
-
Line Nordentoft, projektleder, Den Jyske Sangskole
-
Maja Aas, projektleder, Den Jyske Sangskole
-
Ditte Maria Mølgaard, projektleder, Den Jyske Sangskole
-
Pia Worm, Herning Kommune
-
Sune Madsen, Herning Kommune