Tilbage til Alle begivenheder

OPERA I SOMMERNATTEN

GRATIS KONCERT

 

Der er dømt stemning for alle pengene på gårdscenen, når solen synges ned til dette års udgave af Opera i Sommernatten. Læn dig tilbage og lad dig rive med, når de smukke serenader og romantiske duetter forvandler Poulsens Plads til en italiensk piazza på denne sommeraften i august. Vi garanterer, at musikken vil være det bedste selskab, du kunne ønske dig til en aften med alt det opera også kan, når den møder os lige der hvor vi er - nærværende, umiddelbart og magisk.  

 

SOLISTER : Signe Sneh Durholm og Teit Kanstrup
PIANIST : Olivera Marinkovic

 

MEDVIRKENDE :

Signe Sneh Durholm

Signe Sneh Durholm er uddannet operasanger fra Det Kongelige Operaakademi ved Det Kongelige Teater. I dag er hun en alsidig lyrisk-koloratursopran med en stemme, der spænder fra Nattens Dronning i Tryllefløjten, til Mimì i La Bohéme og til Lulu i Alban Bergs opera af samme navn. Signe Sneh Durholm har optrådt på de fleste danske operascener samt været gæstesolist flere steder uden for Danmark. Desuden har hun ved flere anledninger optrådt for H.K.H. Dronning Margrethe II og Kongehuset. 

Signe Sneh Durholm har modtaget flere anerkendelser, sang- og konkurrencepriser, hæderslegater og flotte anmeldelser, samt kvalificeret sig til “Final Rounds” i Hans Gabor Belvedere Singing Competition. 

Med et ønske om at gøre opera lettere tilgængelig for både børn og voksne, arbejder Signe Sneh Durholm som idéudvikler, librettist og sanger på diverse projekter.  

Teit Kanstrup

Den danske baryton Teit Kanstrup er født i Roskilde og havde fra en tidlig alder diskantsoloer i Domkirkens drengekor. Han blev senere uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, inden han flyttede til London, hvor han fik sin operauddannelse på Royal Academy of Music Opera-uddannelsen og afsluttede med udmærkelse i 2008.

Hans seneste og fremtidige engagementer omfatter Mahlers Rückert-Lieder med Syddansk Filharmonik, Mendelssohns Elias, en dobbeltbilled med "Pagliacci og La Vendetta for Den Danske Opera, Fauré og Duruflé Requiems med Aarhus Symfoniorkester, Bachs Weinachtoratorium med Copenhagen Phil og en ny Årsgalla med Den Danske Sinfonietta.

I 2011 fik han sin amerikanske debut som Guglielmo i Cosi fan tutte med The Savannah Philharmonic Orchestra og sang i de tidlige år af sin karriere blandt andet titelrollerne i Don Giovanni og Le Nozze di Figaro, den senere dirigeret af Sir Colin Davis, Guglielmo i Cosi fan tutte, Papageno i Tryllefløjten, Dandini i La Cenerentola, Junius i The Rape of Lucretia og Schaunard i La Bohéme.

Teit finder sig nu godt tilpas i lyrik/kavaler-baryton-repertoiret og har i de seneste sæsoner sunget Falke og Eisenstein i Die Fledermaus, Silvio i I Pagliacci, Escamillio i Carmen, Orfeus i den nutidige opera Downfall opført af FIGURA-Ensemble på Det Kgl. Operahuset, Marcello i La Bohéme samt Scaramouche i Fetê Galante for Den Danske Nationale Opera. For Den Kongelige Opera har han lavet dele af Owen Heart i Dead Man Walking, Antonio i Il Viaggio a Reims og Sid i Fanciulla del West.

 

Olivera Marinkovic

Olivera Marinkovic er pianist fra Serbien. Hun er uddannet på Musikkonservatoriet i Beograd, Universitetet i Agder, Kristiansand og Norges Musikhøjskole i Oslo, hvor hun blev uddannet operarepetitør. 

Olivera Marinkovic har en omfattende erfaring som koncertpianist, kammermusiker og akkompagnatør. Hun har optrådt flere steder i Serbien, Norge, Italien, Tyskland og Danmark og vundet flere priser i konkurrencer både som solist og kammermusiker. 

Mens Olivera Marinkovic boede i Norge, var hun opera repetitør på Kunsthøgskolen i Oslo og på Den Norske Opera og Ballet. I 2013 fik hun en fuldtidsstilling som adjunkt i akkompagnement ved Institut for musik, dans og drama, på Universitetet i Tromsø.

Siden hun flyttede til Danmark, har Olivera Marinkovic arbejdet som freelance pianist og opera repetitør i Danmark og Norge. Hun er tilknyttet Det Kongelige Ballet Skole i Holstebro, Den Jyske Opera og Operaen i Midten.

I sommer 2019 har Olivera været musikalsk leder af Odense Sommeroperas første forestilling Hans og Grethe, og har siden spillet mange koncerter som del af Odense Sommer opera, Ålborg Opera Festival og Herning Opera Festival.

Som kammermusiker har hun optrådt i flere forskellige konstellationer med koncerter Musikkens Hus i Aalborg, Musikhuset i Aarhus, Art Song Aarhus og mange flere. 

Forrige
Forrige
25. august

STAND UP’ERA

Næste
Næste
25. august

DEEP FOREST OPERA NIGHT