Stemmesmagning
Smag på operaens mange nuancer i et underholdende og lærerigt format
Efter sidste års succes vender Stemmesmagning tilbage – et format, der er præcis så sjovt og lærerigt, som det lyder. I stedet for vin smager vi på stemmer! Sammen med en række nye operatalenter guider Gert Henning-Jensen dig igennem en fantastisk aften, hvor vi starter ud med en “blindsmagning,” hvor forskellige stemmetyper bliver præsenteret og analyseret.
Derefter får du indblik i, hvad du kan lytte efter som publikum: Hvordan skelner man en sopran fra en mezzosopran, eller en tenor fra en baryton? Hvad er kendetegnene ved de forskellige nuancer, og hvorfor påvirker de os så forskelligt? Mens Gert deler ud af sin viden med passion og let tilgængelig humor, sørger pianist Olivera Marinkovic for at levere en musikalsk oplevelse, du sent vil glemme. Sammen giver de sangerne plads til at stråle, så du kan opleve den fulde bredde af operaens fascinerende univers.
Fra kl. 16.30 kan du slå dig ned i Højskolens Operabar og nyde snacks, vin og vand, inden koncerten går i gang.
Stemmesmagning giver dig kort sagt en underholdende indføring i operaens verden – og en fremragende koncertoplevelse med intet mindre end 6 solister. Køb din billet nu og glæd dig til årets første operakoncert ved Herning Opera Festival.
30 på lager
Højhuset – Foredragssalen
Højskolevej 11
7400 Herning
Onsdag den 27.08.25
Kl. 17.30 (dørene åbner 17.00)
BILLETPRIS: 95 kr. – Begrænset antal pladser
VÆRT: Gert Henning-Jensen
PIANIST: Olivera Marinkovic
30 på lager