Nyheder

Presse-meddelelser:
Det Obelske Familiefond bakker op om Herning Opera Festival

LÆS MERE

Herning opera festival 2022 præsenterer fuldt festivalprogram

LÆS MERE

Herning Opera Festival 2022 indtager unik, historisk venue. 

LÆS MERE

01.7.2022:

Det Obelske Familiefond bakker op om Herning Opera Festival

Det Obelske Familiefond støtter Herning Opera Festival med 200.000 kr. om året i 2022,23 og 24, og sender dermed festivalens ledelse på sommerferie med god ro i maven.

Det Obelske Familiefond har valgt at bakke op om Herning Opera Festivals ønske om at fortsætte med at præsentere opera til alle, og både fastholde festivalens store kernepublikum og tiltrække målgrupper, som ikke tidligere har oplevet opera. Samtidigt bakker fonden op om festivalens ønske om at indlede strategiske samarbejder med både nationale og internationale solister, festivaler og operahuse. Herning Opera Festival har et ønske om at hæve antallet af samproduktioner og mulighederne for at kunne tiltrække internationale kunstnere.

På Herning Opera Festival vil man i år blandt andet kunnet møde den bulgarske stjernesopran Cristina Pasaroiu sammen med tenoren Peter Lodahl. Bassangeren Lars Fosser og den svenske sopran, Åsa Jäger gæster for første gang Herning Opera Festival med et rent Wagner program, mens barytonsangeren Lars Møller bidrager til festivalens program med et helt nyt format, Stand Upera.

 

Mads Bille, kunstnerisk leder af Den Jyske Sangskole.

Spørgsmål rettes til producent for Herning Opera Festival, Maja Aas, maja@denjyskesangskole.dk, tlf. 25629262

15.06.2022

HERNING OPERA FESTIVAL 2022 PRÆSENTERER FULDT FESTIVALPROGRAM

 

Herning Opera Festival 2022 løfter nu sløret for det endelige festivalprogram. Med mere end 40 medvirkende kunstnere og over 15 forskellige koncerter, udstillinger og talks er der lagt i ovnen til et brag af en sensommer i musikkens og fejringens tegn, når den 4. udgave af festivalen løber af stablen d.25. - 28. august i år. 

 

Et program med kvalitetsopera for alle 

Årets festival favner bredt og byder på opera af højeste kaliber med fantastiske danske og udenlandske kunstnere i front, du ikke vil gå glip af at opleve.

 

Således indeholder programmet alt fra storslåede og overvældende koncerter med kor, solister og henholdsvis orkester og ensemble, som den store Herregårdskoncert på idylliske Herningsholm Herregård eller den rørende Homecoming-koncert i MCH - Herning Kongrescenter - til hygge, samvær og fællessang med arrangementer som Morgensang og Opera Lunch. 

 

Ydermere har festivalen inspirerende talks og udstillinger, ligesom den har lanceret spændende nye tiltag som arrangementet Stand Up’era, der bevæger sig i krydsfeltet mellem humor og opera. For blot at nævne nogle få af de mangefacetterede koncertoplevelser og arrangementer, publikum kan opleve under festivaldagene.

 

Fakta om Herning Opera Festival 2022

Herning Opera Festival finder i år sted for 4. gang. Festivalen tager operaen ud af koncertsalen og udfolder den på helt nye måder og helt nye steder - over flere dage på forskellige venues i Herning. Det er opera for alle i højeste kvalitet - skabt af et bredt spektrum af talentfulde medvirkende, fra operasolister, kor og pianister til dirigenter og musikere. Bag operafestivalen står en Operakomite bestående af Mads Bille, formand for komiteen og Kunstnerisk Chef ved Den Jyske Sangskoel, Freja Friberg Lyme, Operachef ved Operaen i Midten, Kurt H. Jørgensen, kulturjournalist og historiker, Kurt Poulsen, Direktør for KPC og Søren Juul Baunsgaard, Kulturchef i Herning Kommune. Projektledelsen varetages af Den Jyske Sangskole. 

 

De fleste af festivalens koncerter er ganske gratis, mens enkelte kræver billet. 

 

Årets festival finder sted d. 25.-28. august.

 

Vil du vide mere om Herning Opera Festival? 

Kontakt: Maja Aas, Projektleder, Den Jyske Sangskole

ma@denjyskesangskole.dk /// +45 2239 2299

 

Læs mere om festivalen baggrund, dets kunstnere og program på: www.herningoperafestival.dk 

 
 

25.05.2022

HERNING OPERA FESTIVAL 2022 INDTAGER UNIK, HISTORISK VENUE 

 

For første gang nogensinde flytter Herning Opera Festival hele tre af sine koncerter hen til en ganske særlig venue: Den smukke, historiske Herningsholm Herregård. 

 

En ganske særlig ramme

Når Herning Opera Festival 2022 skydes i gang i august, inddrager festivalen omgivelserne ved den historiske venue Herningsholm Herregård til hele tre af festivalens store koncerter. Herregården, der huser idylliske grønne arealer og Hernings ældste bygning, fungerer i dag som museum, men har bevaret sin storslåede atmosfære fra 1500-tallet. Det er netop med disse unikke omgivelser som bagtæppe, festivalens publikum kan nyde flere af årets koncerter.

 

Tre storslåede koncerter 

Herningsholm Herregård kommer til at lægge land til tre prominente koncerter på årets operafestival. “Herregårdskoncerten”, “Wagners Verden” og “Afslutningskoncerten”. 

 

Herregårdskoncerten bliver første koncert og løber af stablen fredag d.26. august: En storslået åbningskoncert, der skyder weekenden i gang med manér. Her vil solisterne Ingeborg Børch, Jens Søndergaard og Morten Frank Larsen synge folkekære arier, godt bakket op af MidtVest Junior, mens Prinsens Musikkorps leverer et storslået musikalsk bagtæppe. Der vil undervejs i koncerten dertil også være gæsteoptræden fra Operaen i Midten.

Dagen efter følger koncerten Wagners Verden trop. Her vil Skandinaviens førende Wagner-sangere, sopran Åsa Jäger og bas-baryton Lars Fosser, tage publikum med på en fascinerende rejse ind i Wagners rige verden af intens og visionær komponistkunst.

 

Som en sløjfe på det hele slutter festivalen, hvor den startede. Således er sidste koncert på Herningsholm Herregård for i år et brag af en afslutningskoncert med stjernesolisterne Peter Lodahl og Cristina Pasaroiu søndag d.28. august. 

 

Fakta om Herning Opera Festival 2022

Herning Opera Festival finder i år sted for 4. gang. Festivalen tager operaen ud af koncertsalen og udfolder den på helt nye måder og helt nye steder - over flere dage (i år er det 25.-28. august) på forskellige venues i Herning. Det er opera for alle i højeste kvalitet - skabt af et bredt spektrum af talentfulde medvirkende, fra operasolister, kor og pianister til dirigenter og musikere. Bag operafestivalen står en Operakomite med Mads Bille som formand. Projektledelsen varetages af Den Jyske Sangskole.

 

Vil du vide mere om Herning Opera Festival? 

Kontakt: Maja Aas, Projektleder, Den Jyske Sangskole

ma@denjyskesangskole.dk /// +45 2239 2299

 

Læs mere om festivalen på: www.herningoperafestival.dk