Masterclass:
Morgendagens 
Stjerner

Tid:

 

Fredag d. 26. august - kl. 11:00-16:00

 

Lørdag d. 27. august - kl. 11:00-17:00

Sted: Højhuset 

 

Kom med helt ind i maskinrummet og tæt på sangerens arbejdsproces, når masterclassen Morgendagens Stjerner slår dørene op for publikum. Denne intense fire dages masterclass foregår under Herning Opera Festival og er for otte udvalgte sangstuderende fra Operaakademiet og landets musikkonservatorier. Besøger du masterclassen, får du en unik mulighed for at overvære, hvordan unge sangtalenter undervises og arbejder med deres stemmer, ligesom du kan dykke ned under overfladen på alt den skaberkraft og finpudsning, der løber før det, vi som publikum normalt ser til en færdigbearbejdet koncert. 

 

De unge sangtalenter undervises og coaches af Jens Søndergaard og Jakob Næslund Madsen og får musikalsk ledsagelse af pianist Peter Møllerhøj.

Masterclassen munder ud i koncerten "Morgendagens Stjerner", hvor de sangstuderende demonstrerer, hvad de har arbejdet med under masterclassen. 

Medvirkende: Otte udvalgte sangstuderende fra Operaakademiet og landets musikkonservatorier; Julie Husballe Hansen, Sopran, Anne-Sofie Møller Olesen, Sopran, Berte Wiggers Lyneborg, Mezzosopran, Jeppe Møller, Tenor, Kristian Bordoy, Tenor, Magnus Mariegaard, Baryton, Alexander Fjord Nielsen, Baryton, Jens Sønderstrup, Baryton. 

Undervisere: Jens Søndergaard og Jakob Næslund Madsen

Musik: Peter Møllerhøj

 

JENS SØNDERGAARD - UNDERVISER

Barytonen Jens Søndergaard var medlem af Herning Kirkes Drengekor fra 1987 til 1997. Siden blev han uddannet fra Operaakademiet København. Søndergaard har udfoldet sig som operasolist i roller på alt fra Den Kongelige Danske Opera, Den Norske Opera og på Den Ny Opera i Esbjerg. 

Udover at undervise på masterclassen og agere vært på "Morgendagens Stjerner" sammen med Jakob Næslund Madsen, optræder Jens Søndergaard også som sanger i koncerten "Homecoming"  under årets festival.

Undervisere på masterclassen

JAKOB NÆSLUND MADSEN - UNDERVISER

Jakob Næslund Madsen er uddannet tenor fra Det Jyske Musikkonservatorium og Opera Akademiet. Siden har Jakob ikke alene udmærket sig som operasanger med optrædener på prominente operascener landet over, men også markeret sig som iscenesætter på både operaer og genreblandende forestillinger. Ydermere har Jakob bl.a. arbejdet som Souschef på Den Ny Opera og som Leder af Aalborg Operafestival.

Jakob underviser på masterclassen og agerer vært på "Morgendagens Stjerner" sammen med Jens Søndergaard.

Musiker på masterclassen

Peter Møllerhøj.jpg

PETER MØLLERHØJ - PIANIST


Pianisten Peter Møllerhøj er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og Royal College of Music i London. Som repetitør og akkompagnatør har Peter arbejdet på steder som Det Kongelige Teater, Det Ny Teater og Festival Lyrique en Mer i Frankrig - for blot at nævne nogle få. Han har ydermere ageret kapelmester i en lang række sammenhænge med repertoire, der spænder fra lieder og romancer over musicals til operakoncerter og kammeropera produktioner.

Læs mere om Peter Møllerhøj og festivalens øvrige kunstnere HER