Masterclass:
Morgendagens Stjerner

 26.08  Kl. 11.00 - 16.00 |  27.08  Kl. 11.00 - 17.00   |  Sekskanten, Kulturhotellet Højhuset

Kom med helt ind i maskinrummet og tæt på sangerens arbejdsproces, når masterclassen Morgendagens Stjerner slår dørene op for publikum. Denne intense fire dages masterclass foregår under Herning Opera Festival og er for otte udvalgte sangstuderende fra Operaakademiet og landets musikkonservatorier. Besøger du masterclassen, får du en unik mulighed for at overvære, hvordan unge sangtalenter undervises og arbejder med deres stemmer, ligesom du kan dykke ned under overfladen på alt den skaberkraft og finpudsning, der løber før det, vi som publikum normalt ser til en færdigbearbejdet koncert. 

 

De unge sangtalenter undervises og coaches af Jens Søndergaard og Jakob Næslund Madsen og får musikalsk ledsagelse af pianist Peter Møllerhøj.

Masterclassen munder ud i koncerten "Morgendagens Stjerner", hvor de sangstuderende demonstrerer, hvad de har arbejdet med under masterclassen. ​

Medvirkende: Otte udvalgte sangstuderende fra Operaakademiet og landets musikkonservatorier; Julie Husballe Hansen, Sopran, Anne-Sofie Møller Olesen, Sopran, Berte Wiggers Lyneborg, Mezzosopran, Jeppe Møller, Tenor, Kristian Bordoy, Tenor, Magnus Mariegaard, Baryton, Alexander Fjord Nielsen, Baryton, Jens Sønderstrup, Baryton. 

Undervisere: Jens Søndergaard og Jakob Næslund Madsen

Musik: Peter Møllerhøj

 

De medvirkende