Herregårdskoncert

26.08 |  Kl. 17.00  |  Herningsholm Museum

Vær med til at skyde dette års festival og festligheder i gang, når vi åbner fredagen med et brag af en herregårdskoncert i de storslåede og charmerende omgivelser på Herningsholm Herregård, festivalens måske mest romantiske venue. Her vil du opleve solisterne Ingeborg Børch, Jens Søndergaard og Morten Frank Larsen indtage scenen for at synge folkekære arier -  godt bakket op af MidtVest Juniorkor. Det er stemningsfyldt opera til både dig, der er operakender og dig, der er helt ny i genren. Undervejs i koncerten vil Operaen i Midten optræde med udvalgte uddrag fra operaen ”Romeo og Julie”, som de opfører i fuld version senere på festivalen. Som kirsebærret på toppen af kransekagen vil Prinsens Musikkorps levere et storslået musikalsk bagtæppe og være garant for en stemningsfuld herregårdskoncert, du sent vil glemme.

Koncerten indledes med en tale fra Hernings borgmester, Dorte West.

Vært: Dorte West.

Solister: Ingeborg Børch, Jens Søndergaard og Morten Frank Larsen

Gæstemedvirkende: Operaen i Midten

Kor: MidtVest Juniorkor og gæsteoptræden

Musik: Prinsens Musikkorps

Dirigent, Prisens Musikkorps: Peter Ettrup Larsen

Varighed: 90 min.

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Museum Midtjylland.

 

De medvirkende