Operatimen

Workshopforløb for 4. klasser

”Operatimen” er et tilbud til skoler, hvor skoleelever på 4. klassetrin får mulighed for at deltage i et workshopforløb i forbindelse med Herning Operafestival. Forløbet består af 4 workshops, hvor eleverne præsenteres for operaens mange facetter og får indsigt i, hvordan man udtrykker sig musikdramatisk. Forløbet har til formål, at give eleverne en relation til opera og en indsigt i de udtryksformer og kunstneriske processer, der knytter sig til arbejdet som operasanger. 

Tilbuddet er skabt som et samarbejde mellem Den Jyske Sangskole, Herning Kommune, Operaen i Midten og Herning Opera Festival. Alle workshops bliver udviklet af Operaen i Midten i samarbejde med 4 udvalgte kunstnere.