Tid: Kl. 19:30

Sted: MCH Herning Kongrescenter

Herning Opera Festival 2022 inviterer til et brag af en sangfest. Under ledelse af Charlotte Rowan og Friederike Funk tager de 100 sangere i MidtVest Pigekor og Herning Kirkes Drengekor imod fire tidligere medlemmer af korene. Denne aften vender fire solister hjem, for atter at stå på scenen med de kor de startede deres musikalske rejse hos. Lars Mølsted, nu en af Danmarks mest anerkendte musicalsangere, vil vise at musical og opera godt kan være bedste venner. Jens Søndergaard, midt i en international karriere som dramatisk baryton, vil præsentere os for storslået opera fra hele verden og sopran Anne-Sofie Møller Olesen og mezzosopran Ellenmarie Rasmussen kommer på besøg fra Tyskland med tasken fyldt af smukke toner og gode fortællinger. Alle inspirerer alle. En livsbekræftende og festlig aften i selskab med unge mennesker, som hører sammen, når de synger sammen.

 

Solister: Jens Søndergaard, Lars Mølsted, Anne-Sofie Møller Olesen og Ellenmarie Rasmussen

 

Kor: MidtVest Pigekor og Herning Kirkes Drengekor

 

Dirigent: Charlotte Rowan og Friederike Funk

 

Musik: Kristian Marius Andersen og musikere fra Ensemble MidtVest

 

Billetpris: 155 kr.

 

Køb billetter via FOF her

 

Køb billetter via MCH – Herning Kongrescenter her 

 

Er du kørestolsbrugere skal billetter bookes via MCH.

Arrangementet præsenteres i samarbejde med FOF Herning og MCH Herning Kongrescenter.

Medvirkende i Homecoming

ELLEMARIE RASMUSSEN - MEZZO SOPRAN

Den unge mezzo sopran og alt Ellenmarie Rasmussen har haft sin klassiske grundskoling i regi af Midtvest Pigekor og Den Jyske Sangskole. I dag er hun ved at færdiggøre sin kandidatgrad i klassisk sang, opera og koncert ved konservatoriet i Mainz, under Johannes-Gutenberg Universitet.  

Læs mere om Ellenmarie Rasmussen og festivalens øvrige kunstnere HER

LARS MØLSTED - MUSICALPERFORMER

Musicalperformer og sanger Lars Mølsted startede sin musikalske rejse i Herning Kirkes Drengekor. Siden er han blevet uddannet fra Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet i Fredericia, været en del af Fredericia Teaters ensemble og er prinsvindende indenfor sin disciplin.

Læs mere om Lars Mølsted og festivalens øvrige kunstnere HER

JENS SØNDERGAARD - BARYTON

Barytonen Jens Søndergaard var medlem af Herning Kirkes Drengekor fra 1987 til 1997. Siden blev han uddannet fra Operaakademiet København. Søndergaard har udfoldet sig som operasolist i roller på alt fra Den Kongelige Danske Opera, Den Norske Opera og på Den Ny Opera i Esbjerg.

Læs mere om Jens Søndergaard og festivalens øvrige kunstnere HER

ANNE-SOFIE MØLLER OLSEN - SOPRAN

Anne-Sofie Møller Olsen er en ung klassisk sopran med rødder i Herning og Den Jyske Sangskole. Hun færdiggjorde musikalsk grundkursus med klassisk sang på MGK Midtvest i

2017 og er nu under uddannelse på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. I 2017 modtog hun den Jyske Sangskoles talentpris ved konkurrencen Unge Sangere.

Læs mere om Anne-Sofie Møller Olsen og festivalens øvrige kunstnere HER

CHARLOTTE ROWAN - DIRIGENT

Charlotte Rowan er dirigent og kommer oprindeligt fra Liverpool, England, hvor hun også læste til organist. Senere har hun videreuddannet sig på Cambridge University, samt taget en master i korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. I dag er Rowan dirigent for Herning Kirkes Drengekor.

Læs mere om Charlotte Rowan og festivalens øvrige kunstnere HER

KRISTIAN MARIUS ANDERSEN - ORGANIST

Kristian Marius Andersen er organist ved Herning Kirke, akkompagnerer Herning Kirkes Drengekor og er desuden en gudsbenådet improvisator, hyldet for sin store musikalitet og sit tekniske overskud. Andersen er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium fra solistklassen og har imponeret både danske og udenlandske anmeldere og publikum med sine enestående evner for at improvisere på kirkeorgel, hammondorgel og klaver.

Læs mere om Kristian Marius Andersen og festivalens øvrige kunstnere HER

MidtVest Pigekor.jpg

MIDTVEST PIGEKOR

MidtVest Pigekor blev stiftet i 2000 og er anerkendt for deres talentudvikling af unge sangere. Tilsammen er der ca. 100 piger fordelt på henholdsvis MidtVest Børnekor, MidtVest Juniorkor og MidtVest Pigekor. Sidsnævnte er ledet af chefdirigent Dorte Bille. Koret afholder over 30 koncerter om året rundt i hele Danmark og er jævnligt på turné i udlandet.

Læs mere om MidtVest Pigekor og festivalens øvrige kunstnere HER

Herning Kirkes Drengekor 1.jpg

HERNING KIRKES DRENGEKOR

Herning Kirkes Drengekor består af 45-50 drenge og unge mænd og blev stiftet i 1949. Koret synger til gudstjenester i Herning Kirke, afholder omkring 25 koncerter om året rundt i hele Danmark og turnerer jævnligt i udlandet. Koret dirigeres af Charlotte Rowan. 

 

Læs mere om Herning Kirkes Drengekor og festivalens øvrige kunstnere HER

Ensemble MidtVest.jpg

ENSEMBLE MIDTVEST 

Ensemble MidtVest består af 10 unge, ambitiøse og dedikerede klassiske musikere med speciale i kammermusik. De 10 prisvindende individualister er uddannet fra nogle af verdens bedste konservatorier, og som ensemble formidler de et bredt repertoire af klassiske kammermusikværker på et internationalt niveau. 

Læs mere om Ensemble MidtVest og festivalens øvrige kunstnere HER