INGEBORG BØRCH - MEZZOSOPRAN

 

Ingeborg Børch er uddannet operasanger fra Operaakademiet og Solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, samt Royal Academy of Music i London. Ingeborg har medvirket i et hav af operaer i ind- og udland, samt talrige musicals.

Læs mere om Ingeborg Børch og festivalens øvrige kunstnere HER

JENS SØNDERGAARD - BARYTON

 

Jens Søndergaard fik sin første musiske skoling i Herning Kirkes Drengekor og har efterfølgende uddannet sig fra Operaakademiet København. Siden 2007 har han arbejdet som freelancesanger og virket som operasolist i adskillige store opsætninger.

Læs mere om Jens Søndergaard og festivalens øvrige kunstnere HER

Tid: Kl. 17:00

Sted: Herningsholm Herregård

Vær med til at skyde dette års festival og festligheder i gang, når vi åbner fredagen med et brag af en herregårdskoncert i de storslåede og charmerende omgivelser på Herningsholm Herregård, festivalens måske mest romantiske venue. Her vil du opleve solisterne Ingeborg Børch, Jens Søndergaard og Morten Frank Larsen indtage scenen for at synge folkekære arier -  godt bakket op af MidtVest Juniorkor. Det er stemningsfyldt opera til både dig, der er operakender og dig, der er helt ny i genren. Undervejs i koncerten vil Operaen i Midten optræde med udvalgte uddrag fra operaen ”Romeo og Julie”, som de opfører i fuld version senere på festivalen. Som kirsebærret på toppen af kransekagen vil Prinsens Musikkorps levere et storslået musikalsk bagtæppe og være garant for en stemningsfuld herregårdskoncert, du sent vil glemme.

Koncerten indledes med en tale fra Hernings borgmester, Dorte West.

Vært: Dorte West.

Solister: Ingeborg Børch, Jens Søndergaard og Morten Frank Larsen

Gæstemedvirkende: Operaen i Midten

Kor: MidtVest Juniorkor og gæsteoptræden

Musik: Prinsens Musikkorps

Dirigent, Prisens Musikkorps: Peter Ettrup Larsen

Varighed: 90 min.

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Museum Midtjylland.

Medvirkende i Herregårdskoncerten

MORTEN FRANK LARSEN - BASBARYTON

Morten Frank Larsen er endnu et bysbarn, der er nået helt til tops på den internationale operascene. Morten er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Operaakademiet i København. Han er hyppig gæst på de store operascener i ind- og udland, fra København til Sevilla, Palermo til Tokyo. 

Læs mere om Morten Frank Larsen og festivalens øvrige kunstnere HER

Prinsens Musikkorps.jpeg

PRINSENS MUSIKKORPS 

Prinsens Musikkorps er et messingorkester med slagtøj og består af 16 professionelle musikere. Orkestret har til huse på Skive Kaserne og tjener både Kongehuset, Forsvaret og den danske befolkning. Orkestret spiller både ved officielle begivenheder og har egne koncerter for et bredt publikum

Læs mere om Prinsens Musikkorps og festivalens øvrige kunstnere HER

MidtVest Juniorkor 1.JPG

MIDTVEST JUNIORKOR

MidtVest Juniorkor blev stiftet i år 2000. Koret består af omkring 60 piger i alderen 9-12 år, der alle har gået et år i Børnekoret, som er forskolen til MidtVest Juniorkor og MidtVest Pigekor.

Korets repertoire er meget alsidigt og synger fortrinsvis inden for den klassiske tradition. Dirigent for MidtVest Juniorkor er Bente Bliksted.

Læs mere om MidtVest Juniorkor og festivalens øvrige kunstnere HER

Julie og Romeo Marts 2022-3B.jpg

OPERAEN I MIDTEN 

Operaen i Midten er et egnsteater i kommunerne Herning, Holstebro, Struer og Ikast-Brande.

Teatret har altid arbejdet for en vision om at udbrede kendskabet til musikdramatisk teater og være nyskabende inden for kunstarten. Teatrets formål er at skabe nutidig musikdramatik i en eksperimenterende form, men med afsæt i et klassisk indhold.

Læs mere om Operaen i Midten og festivalens øvrige kunstnere HER